iconsicons

Basun

TILMELDING HER

Basunen er et Super-SYMPH instrument.

Trækbasunen er et messinginstrument, der klinger smukt og mørkt, men også kan være skarpt i lyden. I klassisk musik og film bruges den især på de kraftige steder i musikken, eller når det skal lyde lidt dystert eller højtideligt.
Basunen kan nemlig spille meget kraftigt, og de normalt kun tre basuner i  et symfoniorkester kan næsten overdøve alle de andre tilsammen!
I rytmisk musik er basunen et meget populært instrument, fordi den kan lyde både blødt og skarpt, og samtidig kan den som det eneste blæseinstrument glide trinløst mellem tonerne, ligesom vores stemme kan.

Trækbasunen bruges især i klassisk og jazzmusik, men også i rock, pop og især i latinmusik. Også i filmmusik, f.eks. Starwars og Ringenes Herre kan man høre basunen folde sig ud. Basunen er et af de mest alsidige blæseinstrumenter man kan vælge, hvis man gerne vil kunne spille musik i mange forskellige slags orkestre.
Man kan spille med i både symfoniorkester, harmoniorkester, brassband, bigband, salsaband og meget mere.
Man kan også spille på basun med ventiler, som også kaldes baryton. Den er lidt nemmere at starte på, når man ikke er så gammel.

I musikskolen kan man på basun spille med i mini-harmoniorkester, harmoniorkester, symfoniorkester og bands.
Orkestrene tager et par gange om året på lejrtur med overnatning, hvor vi spiller og hygger sammen med alle de andre i orkestrene. Hvert år spiller vi også i Tivoli til Musikskolernes dag. Med basunen kan også man spille solo til huskoncerterne på musikskolen, hvor alle kan optræde med lige hvad de har lyst til.

Basun

Underviser: Anders Stigsgaard-Larsen

Undervisning: Torsdag på Byskolen

Alder: fra 3. klasse

Instrumentet kan lejes (se Priser)