iconsicons

Klarinet

TILMELDING HER

Klarinetten er et Super-SYMPH instrument.

Allerede 3000 f.Kr. spillede man på klarinetter. Arkæologer har fundet Egyptiske skrifttavler hvor man kan se billeder af den arabiske dobbeltklarinet Zummarah. Instrumentet var lavet af bambus og var det første instrument i klarinet-familien. Efterhånden kom lignende instrumenter til Europa, så som skalmejen. Skalmejen er en slags forbedret hyrdefløjte, som i 1500-tallet blev brugt til at spille barokmusik på, hvilket man jo dansede til på Christian den IV’s slotte.

Forgængeren til vor tids klarinet skabtes i Nürnberg, i instrumentmager Denners værksted, år 1609. Klarinetten var lavet af lyst pæretræ, havde et lille bambusblad, fastspændt på mundstykket med en lille snor, og var forsynet med to klapper. I dag er klarinetten lavet af ibenholt eller grenadiltræ (ligesom de sorte tangenter på klaveret) og har 18 klapper (!). Mundstykket har dog stadigvæk et enkelt rørblad, ikke fastspændt med snor, men derimod med en ligature (en holder med 1-2 skruer).

Klarinetten er et blæserinstrument, altså et instrument som man blæser & puster i.

Instrumentet bliver ofte brugt sammen andre instrumenter:

I Harmoniorkestre, med andre blæseinstrumenter, ligesom i Dronningens Livgarde eller

Tivoligarden.

I Symfoniorkestre, som DR symfoniorkestret, hvor klarinetten spiller sammen med både

blæsere og strygere.

I mindre grupper, f.eks i et dixieland-band eller en jazzgruppe sammen med bas, guitar og

trommer.

I et Rockband, ligesom hos Sanne Salomonsen, hvor man typisk spiller riffs (= “små svar” til

sangeren/instrumenterne i bandet).

 

Klarinetten er et træblæser instrument med en meget smuk og egal tone. En klarinet kan bruges i både rytmisk og klassisk musik, fra kammermusik og symfoniorkester til folkemusik og jazz. Med andre ord – et Superinstrument til al slags musik. Et stort toneomfang gør klarinetten til noget specielt. Et strålende valg!

Underviser: Cecilia Heinel

Klik her for at se tid og sted. Alder: fra 3. klasse Instrumentet kan lejes (se Priser) Klarinetvaerksted