iconsicons

Eva Skipper

Eva er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium, Kbh. med musikpædagogisk bachelor og solist diplom i 2004.
Hun spiller både elbas og kontrabas og mener at god musik kan findes i alle genrer!

I undervisningen lægger Eva vægt på, at der er musik i lokalet – både i de rytmiske fraseringer og i de stærke melodier. Uanset niveauet skal det lyde af musik når der stemmes, trænes gehør, terpes skalaer, og improviseres. Du vil få en masse redskaber med på din musikalske vej, og blive vejledt ud fra hvor du er og hvor du gerne vil hen.

Husk at for at få det fulde udbytte af undervisningen, skal du øve dig hjemme, helst til musik, og allerhelst sammen med andre.

Eva har optrådt med mange forskellige kunstnere i ind- og udland. Se www.evaskipper.dk for referencer.
I 2016 spiller hun mest med Sara Grabow og Den Gamle Sangskat (www.facebook.com/Sangskatten), samt på cafe Liva (www.cafeliva.dk) og Det Ny Teater (www.detnyteater.dk)
Privat bor Eva i Hellerup med sin mand og tre børn.

Eva underviser i elbas og rytmisk kontrabas

Eva underviser i elbas og rytmisk kontrabas