iconsicons

Kim Holfelt

Kim Holfelt er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium fra 1981 – 87 med accordeon som hovedfag hos professor Mogens Ellegaard.
Kim har undervist her på Helsingør Musikskole siden 1998. I dag underviser Kim i flg: harmonika, accordeon,  keyboard,  rytmisk klaver samt sammenspil.

Kim er koordinator for èn af musikskolens fire klubber “Solist klubben” samt folkeskolekoordinator ift. samarbejde mellem musikskole og folkeskole. Kim har konstrueret et 8 ugers forløb, som fra Helsingør musikskole tilbydes til samtlige folkeskoler i Helsingør kommune fra sæson 2016/17 og frem. Han underviser i samarbejde med klassens musiklærer og berører alle faglige mål for musik (3. – 6. kl.)

Kim deltager ydermere i et projekt i Hornbæk (ASI) = alle spiller instrument, hvor alle elever får undervisning på et prioriteret instrument i 3., 4. og 5. kl., sammen med seks andre lærere fra Helsingør musikskole. I 2. kl. bliver eleverne forberedt til dette i form af nodelære af vores Klub 0-9 lærer. Øverste fremadrettede mål for musikskolernes  nye overenskomst 2017/18 er samarbejde med folkeskolen. Den nye folkeskolereform har lagt op til det med krav om, at musikskolerne skal bidrage med at højne det faglige niveau i folkeskolen, hvilket er bevist, at musik gør 🙂

Som udøvende musiker underholder Kim til forskellige arrangementer og fester på harmonika. Herudover indspiller han harmonikamusik til film og tv-serier og har komponeret samt indspillet musik til tv-serien ”Klovn”.