Al holdundervisning aflyst frem til jul

Kære elever og forældre på Helsingør Musikskole.

Det er nu klart, at de restriktioner, som de 17 kommuner i Hovedstadsområdet er blevet underlagt, også kommer til at gælde i Helsingør.

For Musikskolens vedkommende betyder det, at gældende fra torsdag den 3. december 2020 og frem til juleferien, vil alle hold, bands, ensembler, orkestre m.m. på musikskolen være aflyst.

Det betyder, at der kun undervises soloundervisning frem til jul. Undervisningen foregår på musikskolen som vanligt – dvs. at der er ikke tale om online undervisning.

Ligeledes vil alle koncerter og fællesaktiviteter frem til jul være aflyst.

Vi ved, at det er triste nyheder, for I har alle øvet så flittigt frem til julekoncerterne, men vi må nu gøre alt, hvad vi kan for, at smittetallet falder i Helsingør, og vi igen kan være sammen på normal vis.

Vi vil prøve at arrangere nogle ”erstatningskoncerter” i slutningen af januar eller starten af februar, hvis tiden tillader det.

Jeg venter med at sige god jul til senere på måneden, men jeg vil i stedet opfordre jer alle til at passe på jer selv og hinanden.

De bedste julehilsner

Torben Puggaard, Musikskoleleder