“Skal der en guitar under juletræet?

Eller vil du prøve, om guitar er noget for dig? Så kom og få en gratis prøvetime. Trods skolereform og en længere skoledag er der stadig gang i musikken på Helsingør Musikskole, men for første gang i mange år er der ikke en lang venteliste til guitar. Jens Carlander, lærer i guitar og Suzuki-guitar på Helsingør Musikskole har et godt tilbud til dig.  Skal der en guitar under juletræet? Så kom over på Musikskolen inden den 18. december og få en gratis prøvetime og vejledning i køb af guitar. Der er nogle få ledige pladser til selve undervisningen, hvis man slår til nu, men man er meget velkommen til at ringe og få råd og vejledning, og som sagt også en gratis prøvetime. Jens Carlander kan kontaktes direkte på 40181003, eller på mail jca61@helsingor.dk. Børn fra 5-års alderen kan tilmelde sig til guitar på Musikskolen.