Undervisningstilbud
Elbas / Rytmisk kontrabas
Bassens dybe toner udgør fundamentet i musikken og har altafgørende betydning for harmonier og rytmik. Rytmisk musik kan stort set ikke undvære bas!
Bassen har kun 4 strenge, så det er forholdsvis nemt at komme i gang med at spille bas, når du øver dig bliver du hurtigt endnu bedre og når du har fået den første hårde hud på fingerspidserne, er du klar til at spille med andre i et band, og det er det, der er rigtig sjovt!
I undervisningen tager vi udgangspunkt i din egen musiksmag. Vi arbejder primært med grooves og basgange, men spiller også melodier og solo. Vi spiller både på øret og efter noder og becifringer. Du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker såsom plecter og slagbas, og vi har også en bas-synthesizer at lege med. Du kan glæde dig til at spille med på linjer af de allerstørste bassister; James Jamerson, Aston “Family man” Barrett, Paul McCartney, Larry Graham og Paul Chambers.
På musikskolen kan du låne en bas i timen, men vi anbefaler, at du hurtigst muligt får din egen bas + forstærker til at øve på derhjemme. Du kan også være heldig at finde en god brugt bas på dba.dk. Elbasser kommer i mange forskellige størrelser og former, og hvis du starter fra 3. klasse kan du evt vælge en såkaldt “short scale” bas, som har en kortere hals og vejer lidt mindre. Vi hjælper selvfølgelig gerne med at finde den rigtige.
Alder: Fra 3. klasse
Undervisning:
Mandag og tirsdag på musikskolen.
Soloundervisning aftales individuelt med underviseren.
Instrument kan ikke lejes
Pris for 25 minutters undervisning ugentligt:
472,- kr. pr. rate
10 rater årligt
472,- kr. pr. rate
10 rater årligt