Althorn er et messinginstrument, som måske bedst kan beskrives som en mikro-tuba. Det er en storebror til cornetten/trompeten, men er altså formet som de dybe messinginstrumenter.
Undervisningen indeholder blæse- og vejrtrækningsteknik, intonation, pulsfornemmelse, rytmetræning og en masse spil på instrumentet.
Du bliver hurtigt en del af et større musikalsk fællesskab, når du spiller på et blæserinstrument. Underviseren hjælper dig, så du hurtigt kan blive god nok til at starte i musikskolens begynderblæseorkester “MiniHarmonien”, hvor du kommer til at spille sammen med en masse jævnaldrende.
Efterhånden som du bliver ældre og mere erfaren på dit instrument, får du mulighed for at rykke op i musikskolens store orkester "HKM Winds".
Alder: Typisk fra 3. klasse, men det kan også være tidligere efter nærmere aftale med underviseren.
Undervisning:
Onsdag, torsdag og fredag på musikskolen.
Soloundervisning aftales individuelt med underviseren.
Instrument kan lejes.