Kontrabas er en god og hurtig genvej til masser af sammenspil i al slags musik og i alle slags bands og orkestre. Alle har brug for bas!
Kontrabassen er det største og dybest klingende instrument i strygerfamilien.
For at få glæde af at spille selv og sammen med andre er det vigtigt, at du fra starten lærer at holde instrumentet rigtigt og skabe en god klang, og så kan man spille stående eller siddende på en høj taburet.
I musikskolen kan man på kontrabas spille med i Ministrygerne, Megastrygerne SYMPH-strygerne og i bands. Vi forsøger at få nye elever med i Ministrygerne så hurtigt som muligt, da det bare er sjovt at spille sammen med andre.
Kontrabasser fås i adskillige små størrelser, og du kan derfor starte forholdsvis tidligt.
I det omfang vi har kontrabasser nok til rådighed, vil det være muligt at leje en bas til at have stående hjemme, mens man så låner en anden, når man får undervisning på musikskolen.
Alder: Fra 1. kl.
Undervisning:
Tirsdag og onsdag på musikskolen
Instrumentet kan lejes.